Skip til hoved indholdet
Husk at hvis du leder efter et kommende arrangement, skal du benytte søgefunktionen i vores samlede kulturkalender.

 

Kom og oplev kulturens gavnlige egenskaber og få inspiration til et sundere og gladere seniorliv!

 

Kulturudvalget sætter fokus på kultur og sundhed for seniorer ved arrangement i Egedal Byens Hus den 3. september 2024 kl. 14.00-17.00

 

Vidste du, at deltagelse i kulturaktiviteter kan forbedre hjernens kognitive funktioner, reducere risikoen for demens og øge livsglæden?

 

Hvis ikke, så har du nu en enestående mulighed for at blive klogere på kulturens mange gavnlige effekter.

 

Kulturudvalget i Fredensborg Kommune inviterer alle borgere over 60 år til et inspirerende arrangement med fokus på kultur og sundhed.

 

Programmet byder på spændende oplæg, information om kulturlivet i Fredensborg Kommune og mulighed for at prøve byvandring i Kokkedal eller workshops i keramik, maleri, tai chi, qigong og gospel.
 

Deltagelse er gratis, og tilmelding sker efter "først til mølle"-princippet. Der er plads til 120 deltagere. Der bydes på kaffe, kage og frugt.

 

Tilmeld dig her


 

Program for arrangementet
 

  • Velkomst ved Ulla Hardy-Hansen – formand i Kulturudvalget
     
  • Oplæg ved Eva Hjelms: Kultur og Sundhed for seniorer
     
  • Præsentation af kommunens kulturtilbud samt muligheder for at engagere sig som frivillig i det lokale kulturliv
     
  • Mød foreninger og kommunale kulturinstitutioner i informationsboderne
     
  • Workshops ved lokale kulturforeninger: Keramik ved Fredensborg Kreatek, Maleri og tegning ved Fredensborg Ny Kunstforening, tai chi og qigong ved TaiChi4You, gospelkor ved Rungsted Gospel eller byvandring i Kokkedal ved Fredensborg Arkiverne.
     
  • Fælles refleksion og afslutning.

 

Om oplægsholderen:

Eva Hjelms har beskæftiget sig med kultur og sundhedsfremmefeltet siden 2009, først som kulturkonsulent i Helsingør Kommune, sidenhen som projektchef for indsatsen ”Et bedre liv med kultur” i det tværkommunale samarbejde Kulturmetropolen. Hun er med i formandskabet for temagruppen om kultur og sundhedsfremme i WHO´s danske netværk Sund By Netværket, samt med i bestyrelsen for bl.a.  Forfatterskolen PS - skolen for litteratur og mental sundhed og Helsingør Teater. Derudover er hun selvstændig konsulent, moderator og facilitator og driver virksomheden Kulturliv.

 

For yderligere information eller spørgsmål om tilmelding, kontakt: kultur@fredensborg.dk.