Skip til hoved indholdet
Husk at hvis du leder efter et kommende arrangement, skal du benytte søgefunktionen i vores samlede kulturkalender.

 

Børnefilmklubben HumleBien

 

Kvalitetsfilm for børn og unge

Siden 1975 har børnefilmklubben HumleBien leveret film til Fredensborg Kommunes børn og unge. Filmklubben drives af en bestyrelse bestående af frivillige forældre og andre, der er interesserede i filmklubarbejdet.

 

Børnefilmklubben HumleBien er med til at sikre, at børn og unge kan se gode kvalitetsfilm sammen på det store lærred sammen med kammeraterne.

 

Hvert år i august modtager alle skoler og institutioner filmklubbens program. Der er tilbud til 6-10 årige og til de 11-15 årige. Programmet består af både nye og gamle klassikere, ligesom der er fokus på at vise internationale film. Alle film vises i Humle Bio.

 

Udover filmfremvisninger arrangerer HumleBien også forskellige aktiviteter og arrangementer, der medvirker til børn og unges forståelse for filmen som kunstart og deres kendskab til filmens virkemidler.