Skip til hoved indholdet
Husk at hvis du leder efter et kommende arrangement, skal du benytte søgefunktionen i vores samlede kulturkalender.

 

 

Nyrenoverede lokaler under Fredensborg Bibliotek er klar til brug


Folketeket er Fredensborgs nye fleksible facilitet til kultur- og bevægelsesaktiviteter, events, arrangementer, kreativitet og fællesskab.
 

Lokalerne kan anvendes til fx sæsonbookinger, foreningsaktiviteter, biblioteksaktiviteter, pop-op- arrangementer mv.  Erhvervsdrivende kan også holde arrangementer i lokalerne, så længe arrangementerne ikke er kommercielle, og at der er adgang for offentligheden.


Arrangører kan søge kommunens puljer til at skabe liv og aktiviteter i lokalerne, ligesom foreninger kan søge fritidspuljen om eventuelt nødvendigt inventar – fx en kampsportsforening der har brug for måtter til afvikling af træning i lokalerne.  
 

Booking og anvendelse af lokalet sker i overensstemmelse med Fredensborg Kommunes regler for lån af lokaler. 

 

Praktiske oplysninger om Folketeket
 

- Lokalet er godkendt til 150 personer.

- Der findes borde og stole til ca. 50 personer i lokalet.

- Der er ikke AV-udstyr i lokalet. For lån af lydanlæg henvises til kommunens grejbank - send en mail til kultur@fredensborg.dk


Faciliteten består af et meget stort lokale ud mod Jernbanegade, et stort baglokale uden vinduer, et mindre baglokale, et te-køkken og et handikap-toilet.


På nuværende tidspunkt er køkkenet kun udstyret med køleskab, opvaskemaskine, kaffemaskine, el-kedel og kopper. Brugerne er velkomne til at udstyre køkkenet med de ting, der ellers er behov for. Køkkenudstyret skal kunne anvendes af alle brugere, og man kan derfor ikke reservere plads til egne ting. 


Har du spørgsmål til brug af lokalet kontakt da kultur@fredensborg.dk