Kunst

Fredensborg Skole Vilhelmsro, Humlebækvej 10

”Forgreninger” er et udsmykningsværk af kunstnerduoen Klejs og Rønsholdt Klejs, som består af visuel kunstner Signe Klejs og komponist Niels Rønsholdt.

Værket består af en udendørs skulptur i bronze med indlagt vand og lys og fem lydinstallationer indendørs i skolens glasgange.

Et spirende træ i forandring

På skoletorvet foran hovedindgangen står et kunstigt træ i bronze, dér hvor der skulle have vokset et - op gennem hullet ved siden af trappen. Træet er formet efter strukturen på den menneskelige bronkie, og dets organiske former danner et modspil til skolebygningernes rette linjer og skoven af ensartede betonsøjler under torvet.

Yderst i træets grene er der indlagt dyser som fire gange i timen forstøver vand til en løvkrone af vandstøv. Dyserne er omkranset af LED-pærer, som belyser det forstøvede vand, farverne ændres med temperaturen og på den måde forandrer træet sig med årstiderne.

Træet på gårdspladsen og i skolegården er traditionelt en stærk markering af centrum og en tradition som henviser til tanken om Livets Træ. Her i skolesammenhæng er det også en reference til fotosyntesens omdannelse af lys, vand og energi til organisk stof - ligesom dannelsesprocessens omdannelse af rå natur til kultur via oplysning.

Et værk der vækker genklang

Lyden i værket er installeret i de glasgange, der forbinder skolebygningens forskellige moduler. Den klanglige og musikalske identitet er forskellig i de fem glasbroer, men strukturen er den samme: Musikken stiger fra det dybt til højt, som imaginære grene der folder sig ud i lyd eller vand der suges op fra undergrunden. Eller lunger der fyldes med luft.

Når musikken har nået sine højdepunkter, bliver der stille i gangene, og udenfor folder en løvkrone af vandstøv sig ud på bronkie-træet. Efter i alt 15 minutter begynder det hele forfra igen. ‘Forgreninger' danner på den måde en langsom, imaginær vejrtrækning - skolens åndedræt og puls.

Skolen ligger i overgangen mellem land og by - med skov på den ene side og byggeri på den anden. På samme måde er eleverne i udskolingen i en overgang mellem det impulsive barn og den dannede, ansvarsbevidste unge. Et mellemrum mellem kultur og natur. ”Forgreninger” taler fra dette mellemrum. Musikken klinger i mellemrummet mellem bygningerne - i glasgangenes ”ikke-rum” - en overgang fra et sted til et andet, hvor barnets fokus i et kort øjeblik via lyden kan skifte fra det udadvendte til det indre.

Alt lydmateriale er optaget på strygeinstrumenter - violin, cello etc. - et klassisk møde mellem natur (træ, tarme, hestehår) og kultur (håndværk, teknik). På samme måde er mødet mellem bronkie-træets bløde organstruktur og den hårde bronze og mellem det nøgne træ og den kunstige løvkrone billeder på den relation mellem natur og kultur, som præger os.

Fredensborg Slotshave, den vestlige del

I Fredensborg Slotshaves vestlige del er der i en sænkning i terrænet et helt enestående anlæg med 70 sandstensfigurer anbragt på lave skoler på cirkelrunde terrasser. I midten af anlægget står en høj marmorsøjle med en forgyldt kugle øverst. Figurerne gengiver norske og færøske bønder, fiskere og andre folk i naturlig størrelse.

Anlægget blev skabt under Frederik 5. i årene 1764-1784. På det tidspunkt tilhørte Danmark og Norge det samme monarki. Figurerne er særligt interessante, fordi det er de første statuer af almindelige mennesker, naturtro gengivet i deres hverdagstøj og dagligdagsrekvisitter. Deres hjemsteder er indhugget i fundamenterne, så man ikke er i tvivl om deres oprindelse.

Billedhuggerne bag de mange statuer er den tyskfødte Johann Gottfried Grund. Da Frederik 5. døde i var 36 af figurerne opstillet. Hans enke, enkedronning Juliane Marie sikrede efter hans død at anlægget blev næsten fuldført. En planlagt serie af islandske figurer blev dog aldrig færdiggjort, da enkedronningen mistede sin indflydelse i 1784.

Sandsten er et sart materiale og blev med tiden skadet af vind og vejr. Man besluttede derfor i 1984 af erstatte figurerne med kopier. Det genskabte anlæg med de nyhuggede kopier blev indviet af HM Dronningen i 2002. De originale figurer er opbevaret i Kongernes Lapidarium i Christian 4.s Bryghus i København.

Peder Mads Strand, Humlebæk

Den 5. maj indviede HM Dronningen Per Arnoldis skulptur ”Oktober 43” på Peder Mads Strand i Humlebæk til minde om den indsats, den danske befolkning gjorde for at hjælpe de danske jøder til Sverige fra både nordkysten og fra havne langs Øresund.

Skulpturen består af en 3 X 3 meter ”svævende” flise i lys grå granit og en 3 meter lang tiltet båd i massiv sort diabas ovenpå, pegende mod det forjættende neutrale Sverige, men er endnu på land.

Placeringen ligger lige syd for det nuværende Slettenhus, som under besættelsen hed Hotel Gylfe. Det var dengang mødested for danske modstandsfolk og gemmested for jøder i oktober 1943, inden de kunne blive sejlet fra Sletten Havn til Sverige.

Skulpturen er finansieret af Fredensborg Kommune med støtte fra Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Solar Fonden og Knud Højgaards Fond.

Holmegårds Plads, Kokkedal

Skålen og Perlen er en stedsspecifik installation til Holmegårds Plads i Kokkedal og skabt i forbindelse med en større klimatilpasning af kunstneren Eva Koch. Det fysiske sted er spændt ud mellem en skole, et plejecenter, et indkøbscenter, cykelstier og en vej. Der er derfor mange hensyn at for at tilgodese alle områdets brugere.

Værket udgøres af to konkrete fysiske dele og en billeddimension. Værkets ”hjerte” er en plads på ca. 50 X 35 meter belagt med hvid og går marmorgrus. Det giver overfladen et lyst, samlende og ensartet udtryk. I midten danner selve pladsen en skålform, ”Skålen”. Er man helt nede i centrum af skålen vil man have en oplevelse af at kunne gemme sig for verden, være i et intimt læ-rum samtidig med at man er i det store fællesrum.

Skålens form er rund og blød og dens bund vil altid være tør, da den er forsynet med et afløb.

Skulpturens andet element er en ”perle”, en oval hvid beholder på omkring 2 X 3 meter, støbt i vejrbestandigt polyester og monteret på plejecenterets 20 meter høje tag. I dagtimerne tager Perlen sig ud som skulptur der i sin form mimer pladsens udformning. Perlen indeholder en projektor, som i aften- og nattetimerne projicerer billeder af valmuer ned på pladsen – en valmuemark, filmet ovenfra og indefra, suppleret med timelaps af valmuer, der åbner sig. I mørket folder valmuerne sig ud midt i byens rum, som et billede på nattens drømme, på alt det, der også er en del af at være menneske. Den hårde plads forvandler sig til en blød mark om natten, til en buket i skålen. En buket til Kokkedal.

Værket er finansieret af Statens Kunstfond og Fredensborg Kommune.

Langedammen, ved Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio

Torso Feminin, der er lavet af Prins Henrik, blev den 24. september 2020 inviet i Fredensborg. Skulpuren er et af prinsgemalens tidligste værker.

Prinsgemalen skabte i sin levetid flere skulpturer, hvoraf flere findes rundt omkring i det offentlige rum. Tager du eksempelvis en tur til Tønder, kan du finde modparten Torso Maskulin ved Rådhuset.

Humlebæk Center, 3050 Humlebæk

Skulptur i bohusgranit og støbejern af billedkunstneren Erik Heide, 2001.

Per Kirkeby 1994, Humlebæk Station

På Humlebæk station mødes de rejsende af en rød murstensskulptur, der fungerer som en velkomst til kunstens by, hvor Louisiana har til huse og præsenterer borgere og besøgende for verdenskunst året rundt.

Skulpturen blev rejst i 1994 i et samarbejde mellem Louisiana og DSB og er bevidst tænkt som et vartegn for det kendte kunstmuseum. Skulpturen er lavet specielt til Humlebæk Station og i form og materiale leder den tankerne hen på de stationsbygninger, man passerer på sin vej til Humlebæk, når man kommer med tog ad Kystbanen.