Skip til hoved indholdet
Husk at hvis du leder efter et kommende arrangement, skal du benytte søgefunktionen i vores samlede kulturkalender.

 

NYTÅRS-PROMENADEKONCERT

Køb din billet til koncerten her


Copenhagen Phil lader champagnepropperne springe på festligste vis, når  de sammen med Fredensborg Kommune ønsker godt nytår. I år i selskab med Annette Heick og velkendte klassiske toner fra de legendariske BBC Promenadekoncerter, Broadwayhits af jazz- og musicalkomponisten George Gershwin – og naturligvis også de største wienerkomponister.

Publikum kan se frem til en koncert med pomp og pragt – og til at synge med på de udødelige Land of Hope and Glory, Auld Lang Syne og Rule Britannia.


BBC’s berømte Promenadekoncerter er en kendt og elsket engelsk tradition, som år efter år fejrer musikken på festligste manér ved en af verdens største musikbegivenheder. Koncerter med forrygende musik, fremragende solister og et feststemt publikum, der i den grad har sat den klassiske musik på det musikalske verdenskort.

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen til nytårskoncerten med et veloplagt og feststemt Copenhagen Phil på scenen under ledelse af den unge britiske dirigent Joel Sandelson.
 

Koncerten varer ca. halvanden time.

 

Køb billet til koncerten her